Produkter

 
ruler

American Crew

American Crew er den største producent i verden af hårprodukter til mænd, med et bredt sortiment der inkluderer både styling og pleje. American Crew har også vundet mange internationale priser.

Ved herre-klip er det derfor også ganske normalt, hvis frisørerne i salonen vælger at bruge American Crew til behandlingen, da produkterne er perfekte til den moderne mand som tager udseendet seriøst.

Det er svært at forestille sig et maskulint look, der ikke kan skabes med American Crew, men du kan altid spørge i salonen om dine ønsker kan lade sig gøre og hvordan, så du kan se bedst muligt ud.

American Crew byder på både stylingprodukter som vokse, hvor særligt fiber-voksen er et top-produkt, men også en lang række plejeprodukter, hvor Tea Tree-serien eksempelvis er stærkt eftertragtet.

American Crew tester ikke deres produkter via dyreforsøg, hvilket vi sætter meget pris på i Frisør Koch.

American Crew
ruler

Alterna

Alterna er velkendt topkvalitet, der skriger af luksus og samtidig er baseret på naturlige ingredienser.

Kaviar, hamp, bambus, kendi-olie og sø-silke er nogle få af de særlige ingredienser, som Alterna anvender i kombination med avancerede teknologier.

På den måde kan Alterna sikre at deres luksusprodukter er miljøvenlige og ikke indeholder skadelige stoffer, som sulfater, phthalater, parabener, gluten, natriumklorid, paraffin, kunstige farvestoffer, DEA, TEA, mineralske olier, vaseline eller PABA.

Alternas bruger klassisk smukke designs til deres flasker og krukker, som bevarer deres innovative luksusprodukter ordentligt, så deres høje effektivitet ikke forringes og de ikke mister deres skønne dufte.

Hos Frisør Koch ønsker vi det bedste for vores kunder og derfor går vi gerne langt, for at sikre os de bedste hårprodukter til salonen.

Alterna
ruler

GHD Glattejern

Et glattejern fra ghd er til dem, som ønsker den absolut højeste kvalitet muligt. Ghds glattejern skriger af kvalitet og prisen er også derefter, men man får virkelig hvad man betaler for med et ghd-jern, og det er tydeligt når man holder et i hånden.

Ghd bruger keramiske plader til deres glattejern, baseret på samme teknologi som anvendes inden for rumfart, og det giver et fantastisk resultat med lækkert blødt og skinnende blankt hår. Samtidig bliver pladerne skånsomme, så håret beskyttes nænsomt, hvilket også er derfor det er så vigtigt at sikre sig et ægte ghd glattejern.

Når man ser prisen, er det fristende at vælge et billigere glattejern, da ghd-jernet koster mange penge, men det er en af de bedste investeringer du nogensinde kommer til at gøre for dit hår.

Glattejernet er designet med ekstrem omtanke og er resultatet af mange års udvikling og forfining. Ledningen snoes ikke, pladerne når (og holder) optimal temperatur lynhurtigt og resultatet er så fantastisk at Hollywood-stjerner sværger til mærket.

GHD
ruler

HH Simonsen

Det danske brand HH Simonsen der blev grundlagt i 2003, slog fast fra starten at deres produkter, særligt deres el-artikler, er så professionelt udførte at kvaliteten ligger helt oppe på salon-niveau.

HH Simonsen har dog altid haft et stærkt fokus på at holde prisniveauet så konkurrencedygtigt som muligt, hvilket betyder at et professionelt krøllejern fra HH Simonsen gerne skulle være tilgængeligt for alle.

Sylen krøllejernet er et stærkt eksempel på HH Simonsens indstilling til markedet, da jernet har ekstremt høj kvalitet, men samtidig et fantastisk overkommeligt prisleje.

HH simonsen fører også crepejern, glattejern og føntørrere af topkvalitet efter præcis samme indstilling.

Det er på dette grundlag at vi valgte HH Simonsen, som et af de brands vi ønskede at føre i Frisør Koch salonen.

HH Simonsen
ruler

By GB

By GB er en hårpleje og styling serie udviklet af den danske topfrisør Gun-Britt Zeller. Serien kendetegner sig særligt ved at være enkel, ren og af høj kvalitet.

Gun-Britts mange års erfaring i frisørfaget gav hende inspirationen, kompetencen og motivationen til selv at skabe de produkter, som hun altid lige stod og manglede for at gøre den ekstra forskel, der sikrede et perfekt resultat.

For optimal hårpleje er det vigtigt med produkter, der virker effektivt sammen og samtidig husker at hår skal holde hele livet.

By GB er udviklet med både stor omtanke og et hjerte der banker kærligt for sundt og smukt hår.

Med det særlige team af mesterfrisører over mange generationer, som vi har i Frisør Koch, er det umuligt ikke at genkende kvalitet når vi ser det.

Derfor sætter vi stor pris på at have By GB i salonen og kunne sende vores kunder hjem med kvalitet i posen.

By GB
ruler

d:fi

Voks fra d:fi er unikt på den måde, at man får utroligt mange anvendelsesmuligheder med kun ganske få hårvokse.

Derfor kan det ofte betale sig at gå efter d:fi, i stedet for andre vokse, der kun lader dig skabe enkelte stilarter.

Selve navnet d:fi stammer fra det engelske ord "modify", da konceptet var at give utallige kreative muligheder for udtryksform.

Sidenhen er d:fi blevet forbundet med ordet "defiance", der betyder 'trods', altså at gå mod strømmen og udfordre grænserne.

I Frisør Koch salonen sker det ofte at mænds klipning afsluttes med d:fi-voks, da voksene er helt perfekte til de mange forskellige vilde frisurer, som er oppe i tiden og muligvis altid vil være det.

At være cool går nok aldrig af mode.

d:fi
ruler

Id voks

Id voks er noget af det absolut mest populære hårvoks i Danmark og produkterne udvikles også i Danmark, men bliver produceret i Australien.

Derfor er id hårvoks blandt det bedst egnede voks til dansk hår, men har samtidig en cool surfer-fornemmelse til sig både i stil og duft.

Det er muligt at finde en id voks til nærmest alt slags hår, uanset om du er til strithår, langt hår eller hvis du har tyndt hår og ønsker mere volumen.

Id vokse findes i alle varianter, fra en blød stylingcreme til voks med ekstremt hold. Fra høj glans til ekstremt mat finish. Mulighederne er endeløse.

Da id voks giver så mange muligheder til kreativ styling, bruges id voks ofte i salonen, særligt ved herreklipning, og giver altid det ønskede resultat.

Id voks er let at bruge og vi kan altid give dig et godt tip, hvis du er i tvivl om hvilken voks der passer til din nye frisure.

ID Hair
ruler

Moroccanoil

Moroccanoil fremstiller kvalitetsolie til håret på fantastisk højt niveau og er noget af det hotteste indenfor styling i Hollywood for tiden.

Olien er fremstillet på den fantastiske Argan-olie fra Marokko og er næringsrig med eksempelvis A-, E- og F-vitamin.

Samtidig giver Moroccanoil dit hår UV-beskyttelse og gør det hurtigere at tørre håret.

Alt dette regnes dog kun for en bonus, da de virkeligt efterspurgte egenskaber af Moroccanoil er dens effektivitet til at give håret glansen tilbage, fremhæve hårfarven og gøre håret lettere at style.

Moroccanoils effektivitet har betydet at mange fra Hollywoods A-liste har taget olien til sig, eksempelvis Katy Perry, Jennifer Lopez og Taylor Swift, men også mange flere.

Da vi selv så resultaterne fra Moroccanoil i Frisør Koch, besluttede vi straks at denne fantastiske hårolie skulle føres i salonen, så vores gæster kan få top-kvalitet med hjem.

Moroccanoil
ruler

Neccin

Neccin er en svensk serie af hårprodukter, der er designet til at løse hår- og hovedbundsproblemer med en effektivitet så høj, at Neccin med god grund bliver kaldt "Frisørens eget apotek" og er blevet den førende skælshampoo på det danske marked.

Særligt Neccin Shampoo no. 3 er blevet fantastisk populær på grund af dens enormt høje effektivitets-niveau som skælshampoo. Neccin Shampoo no. 3 eliminerer tørhed og genopretter hovedbundens mikro-flora, så skæl og kløe bliver erstattet med et let og glansfuldt hår, der er let at sætte.

Neccin er for alle, som har et stærkt ønske om at passe ordentligt på hovedbunden og håret, samt at få et sundere og mere attraktivt hår.

Derfor kan du finde Neccin hos os og løse dine hårproblemer og hovedbundsproblemer med garanterede resultater og helt uden recept.

Hos Frisør Koch sætter vi kvalitet højest og derfor er vi virkelig glade, for at kunne udbyde Neccin til vores kunder.

Neccin
ruler

Orofluido

Orofluido er en prisvindende serie af hårpleje- og styling-produkter, der har revolutioneret markedet inden for naturlig styling og hårpleje.

Orofluidos produkter indeholder alle en særlig sammensætning af naturlige olier, hvor den berømte Argan-olie fra Marokko er en af de vigtige ingredienser.

Argan-olie er kendt for dens livgivende virkning for både krop og hår, men Orofluidos produkter indeholder også andre vigtige olier, som forsegler håret og beskytter det, så håret får en fantastisk glansfuld overflade.

Hårprodukterne fra Orofluido er velegnede til samtlige hårtyper, selv fint hår, da de absorberes hurtigere i håret end lignende produkter på markedet.

I Frisør Koch ønsker vi det bedste for vores kunder og er meget tilfredse med at kunne tilbyde den eksklusive luksus-serie Orofluido i salonen.

Orofluido
ruler

Redken

Redken er et kvalitetsmærke, der blev grundlagt i 1960 på basis af et samarbejde mellem Paula Kent og hendes frisør Jheri Redding.

Som skuespillerinde var det ganske normalt for Paula Kent at skulle skifte frisure non-stop.

Paula var dog meget følsom over for den tids skrappe kemiske behandlinger, så hun tog initiativ til at skabe nye produkter med særlig omtanke, der kunne matche hårets egne proteiner og pH-værdi.

Med de intelligente hårprodukter tog det ikke mange år før Redken var markedsleder inden for innovativ teknologi for hårprodukter både i USA og i resten af verden.

Redken blev opkøbt af L'Oreal i 1993, som gav Redken endnu flere muligheder for udvikling af nye effektive og skånsomme hårprodukter.

I Frisør Koch har vi brugt Redken længe og anbefaler ofte vores kunder Redken som hjemmepleje, da vi ved hvordan det virker og at det virker.

Redken
ruler

Renati

Renatis hårprodukter skabes af den italienske topfrisør Terence Renati og er beregnet til mænd, der ønsker høj kvalitet til deres hår.

Hårvoksene fra Renati er lette at arbejde med, lette at vaske ud igen og samtidig skånsomme for både hår og hovedbund.

Renati voks er skabt med enorm omtanke og indeholder derfor hverken parabener eller lanolin og mængden af konserveringsmidler er holdt kraftigt nede.

Hårvoksene er designet på denne måde, så man kan bruge voks dagligt, samtidig med at man skåner hår og hovedbund så meget som muligt.

Terence Renatis hårprodukter blev lynhurtigt en massiv succes, formodentlig fordi den italienske topfrisør sætter en personlig ære i at være dybt involveret i virksomhedens drift og udvikling, så produkterne altid lever op til hans høje standard.

I guarantee my products to do what I say they will do!- Terence Renati.

Renati
ruler

Schwarzkopf

Schwarzkopf er et tysk firma, der blev grundlagt i 1876 og udviklede verdens første shampoo i 1903.

Baseret på videnskabelig udvikling og teknologiske gennembrud har Schwarzkopf revolutioneret hårpleje gentagne gange siden da, og ejer i dag flere end 7600 patenter.

Med serier som bl.a. BonaCure, OSiS+ og Igora har Schwarzkopf konstant vist sit værd inden for hårfarve, hårpleje og styling. Hårprodukterne fra Schwarzkopf dækker alle hårtyper og alle behov.

Schwarzkopf BonaCure er den perfekte plejeserie, der plejer og beskytter alt slags hår. Hvis slidt eller skadet hår skal genoplives er BonaCure redningen.

Igora sikrer den smukkeste glansfulde farve til håret, endda uden at indeholde ammoniak, og OSiS+ byder på utallige stylingmuligheder til selv den mest kræsne specialist.

I Frisør Koch sætter vi pris på top-kvalitet, erfaring og stærk kompetence, og er derfor glade for at kunne tilbyde vores kunder Schwarzkops top-professionelle hårprodukter.

Schwarzkopf
ruler

Tigi

Tigi er et regulært powerhouse af hårprodukter med mange serier som Catwalk, S-Factor, B for Men, Bedhead og mange flere.

De mange hårprodukter fra Tigi udemærker sig ved at være fantastisk opfriskende og lækre med tryllebindende dufte.

Tigi har alt i shampoo, conditioner, voks, treatments og meget mere, så alt slags hår kan få dækket alle potentielle behov.

Mange af Tigis serier er målrettet det yngre publikum, og dem som føler sig unge, som stadigvæk ønsker høj kvalitet fra kreative og professionelle hårprodukter.

Tigi har gang på gang modtaget store anerkendelser fra designere verden over, så hvis man vil ligne en top-model er Tigi løsningen.

I Frisør Koch sætter vi en ære i at vores kunder får de rigtige hårprodukter med hjem, og derfor er vi glade for Tigis store og varierede sortiment, så alle kan få det de behøver.

Tigi
ruler

Wella

Wella har over 130 års erfaring i skønhed og er repræsenteret i over 150 lande verden over.

Wella er, uden tvivl, blandt de absolut mest populære mærker der overhovedet findes inden for skønhed og pleje.

Fra klassisk smukt til moderne stil har Wella været med i toppen af moden, på de fineste saloner og i samtlige stil-definerende Hollywood-æraer.

System Professional er muligvis det bedst kendte Wella-mærke, som indeholder en bred vifte af hårpleje-produkter, der er målrettet forbrugerens behov.

Det nuancerede sortiment gør at alle kan få glæde af Wellas banebrydende nyskabelser.

Frisør Koch fører Wella, fordi Wella er nødvendigt for at opnå de bedste resultater.

De resultater kan du få med hjem når du besøger salonen og får håret gjort så smukt, at det ville være syndigt ikke at pleje det ordentligt.

Wella
Wella - System Professional